Solceller til erhvervsejendomme

Solceller til elproduktion er blevet populært som aldrig før. Det gælder først og fremmest for private husstande, hvor nettoafregningsordningen gør det ekstra attraktivt at etablere et solcelleanlæg. Når det gælder private virksomheder kan der også være sund fornuft i at investere i solceller til dækning af virksomhedens elforbrug.

Som virksomhed er det tilladt at at installere et solcelleanlæg på maks. 150 kW. Det er derimod ikke muligt at benytte nettoafregningsordningen som almindelige privatejede anlæg på op til 6 kW kan drage fordel af. En virksomhed skal derfor sørge for at dimensionere anlægget, så elproduktionen kan forbruges løbende for at få den maksimale økonomiske fordel af anlægget. I de perioder hvor forbruget er mindre end produktionen vil der være mulighed for at sælge den overskydende produktion til el-nettet.

Incitamentet for en virksomhed til at investere i et solcelleanlæg vil som regel ikke kun være for at jagte kontante besparelser på virksomhedens elforbrug. Investeringen vil også kunne give virksomheden en mere grøn profil i forhold til ansatte og kunder. Denne sidegevinst kan vise sig at være mange flere penge værd end de direkte økonomiske fordele at etablere et solcelleanlæg på virksomheden.

Læs mere her om reglerne for solceller i forhold til virksomheder:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=13954

http://yellowenergy.dk/solcelleanlaeg/erhverv/

http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Energi-og-klima/Forskning-i-vedvarende-energi/Sider/Solenergi.aspx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *