Hjælpemidler til folk med kognitive vanskeligheder

Det er på ingen måde sjovt at lide af kognitive vanskeligheder, da det i mange tilfælde kan gøre selv de mest basale hverdagsaktiviteter til en uoverkommelig opgave. Der findes dog en række sansestimulerende hjælpemidler, som man kan benytte sig af, hvis man vil bekæmpe vanskelighederne. I denne artikel gennemgår vi en række hjælpemidler, som kan vise sig at være til stor gavn for personer med kognitive vanskeligheder samt deres pårørende.

Hvad vil det sige at have kognitive vanskeligheder?

Vores hjerne består af kognitive funktioner, der gør os i stand til at forstå omverdenen og samtidig være i stand til at fungere i den. Lider man af kognitive vanskeligheder, skyldes det en belastningsstilstand i hjerne, der gør, at man kan have svært ved at samle og opretholde sine tanker og fokus.

Kognitive vanskeligheder kommer oftest til udtryk i koncentrationsbesvær, glemsomhed og problemer med at bevare overblikket. Der skal nemlig meget lidt til at forstyrre og fjerne fokus fra eksempelvis læsning eller en igangværende samtale, fordi man er så følsom over for diverse sanseindtryk.

Mange mennesker lider af kognitive vanskeligheder, og det kan skyldes mange forskellige ting. Det ses blandt andet hos personer, der lider af angst, depressioner eller stress, og specielt personer med autisme, ADHD og asperger kender til disse problemer.

Men der findes som bekendt hjælpemidler, der på den ene eller anden måde virker sansestimulerende, som man dermed har bedre forudsætninger for at holde udefrakommende forstyrrende elementer på afstand.

Kugledyner

Et meget effektivt hjælpemiddel til at stimulere sanserne er den særdeles effektive kugledyne. Personer med kognitive vanskeligheder døjer til med søvnbesvær, fordi tankerne suser i pendulfart inde i hovedet. En kugledyne er en specialsyet dyne i bomuld, der består af flere moduler, hvor man kan påføre vægtposer med små kugler og plasticgranulat.

Vægten og de specielle kugler er med til at afgrænse kroppen og skabe en øget kropsbevidsthed, hvilket kan være et effektivt middel til at skabe tryghed og dermed øgede muligheder for en behagelig og uforstyrret søvn. En kugledyne kan både fås til børn og voksne, og dynen kan justeres i både størrelse og vægt, så den passer til den pågældende person. Du kan læse mere om kugledynen her.

Legetøj

Lider dit barn af kognitive vanskeligheder, kan han eller hun få stort gavn af sansestimulerende legetøj. Der findes et utal af forskellige typer legetøj, men mange af dem har til formål at stimulere følesansen, som er den største og måske også vigtigste sans for børn med kognitive vanskeligheder. Får man stimuleret følesansen, oplever barnet en øget tryghed, og det kan forbedre mulighederne for social interaktion. Herudover findes der også en række spil, der også kan have en gavnlig effekt på dit barns liv med kognitive vanskeligheder.

Litteratur

Sidst men ikke mindst findes der et stort udvalg af litteratur om kognitive vanskeligheder og specifikt om, hvordan det er at leve med eksempelvis autisme, asperger og ADHD, samt hvordan man som pårørende eksempelvis håndterer et barn med en af ovenstående diagnoser.

Det er utroligt vigtigt at kende baggrunden for diagnoserne, hvilket der findes flere dybdegående bøger omkring. Samtidig kan man med fordel lade sig inspirere af bøger, som er skrevet af personer med den pågældende diagnose. Her kan man få gode råd til, hvordan man kan bekæmpe sine kognitive vanskeligheder i hverdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *