Shell støtter projekt for ren energi til verdens fattigste

Moderne og effektive komfurer til verdens fattigste skal mindske presset på skovene og fremme sundheden i udviklingslandene.

En stor del af verdens befolkning laver stadig mad over åben ild og må dagligt bruge flere timer på at samle brænde. De åbne ildsteder udnytter ikke energien effektivt og røgen er en stor trussel mod folkesundheden i ulandene. Ifølge Shell er røgen fra åbne ildsteder hvert år skyld i 1,9 millioner dødsfald som følge af sygdomme, der er relateret til røgen fra madlavning på åbne ildsteder.

Allerede i 2010 gav Shell løfte om at støtte The Global Alliance for Clean Cookstoves med 6 millioner dollar (ca. 33.720.000 kroner). Erfaringerne fra arbejdet med at give verdens fattigste moderne og effektive komfurer viser tydeligt de store sundhedsmæssige og økonomiske sidegevinster. Ud over en renere luft har flere af de lokalsamfund, som har fået nye komfurer også oplevet en økonomisk vækst med skabelsen af flere arbejdspladser. Dette er f.eks. tilfældet i Nigeria, hvor lokalbefolkningen ved Bonny Island har nydt godt af indsatsen fra The Global Alliance for Clean Cookstoves.

Energien udnyttes mere intelligent

I Nigeria, hvor elforsyningen dagligt plages af afbrydelser, har har lokalområdet i Niger-deltaet ved Bonny Island nu fået en stabil og effektiv elforsyning ved at udnytte naturgas fra et nærliggende LNG anlæg til at drive et elkraftværk (LNG = Liquefied natural gas) .

Befolkningen her fået en renere og mere stabil energiform  til gavn for folkesundheden. Elprisen er reguleret i forhold til den enkelte families indkomst, så alle sikres lige adgang til energien.

Etableringen af en stabil elforsyning, som er sket sideløbende med udbredelsen af nye komfurer har desuden betydet, at virksomheder, der er afhængige af en stabil elforsyning har kunnet få fodfæste og skabe nye arbejdspladser.

Se videoen og støt Global Alliance for Clean Cook Stoves

Du kan også være med til at hjælpe verdens fattigste til at få moderne og energieffektive komfurer.

Se videoen og del den på facebook. Shell giver 1 dollar til Global Alliance for Clean Stoves hvis du deler videoen med dine venner på facebook.

The Global Alliance for Clean Stoves arbejder ikke kun i Afrika, men er også aktive i Sydamerika, Asien, mellemøsten og i Europa. Målet er at hjælpe 100 mio husholdninger til at kunne få et renere og mere energieffektivt komfur inden år 2020.

 

Kilde:

https://www.shell.com/energy-and-innovation/new-energies/biofuels.html#iframe=L3dlYmFwcHMvMjAxOV9CaW9mdWVsc19pbnRlcmFjdGl2ZV9tYXAv

http://en.wikipedia.org/wiki/Liquefied_natural_gas

http://www.cleancookstoves.org/the-alliance/

 

 

Skriv et svar