Solceller er stadig en god investering

Selvom der fra 2013 er kommet nye regler for solcelleanlæg er der ingen grund til panik. Solceller er på grund af de attraktive skatteregler stadig en fed fidus. Faktisk er det stadig så god en investering, at det er bedre at sætte pengene i solceller, end at sætte dem på en almindelig opsparingskonto, der som bekendt ikke giver det store afkast i disse tider.

Et typisk solcelle-anlæg har med de nye regler en tilbagebetalingstid på ca. 10 år, men regnestykket kan hurtigt blive endnu mere fordelagtigt hvis energipriserne/afgifterne på energi stiger i de kommende år.

Solceller er stadig en god investering

 

 

Nye regler for solceller:
De nye regler medfører, at den el du kan nå at forbruge inden for den time hvor den produceres er afgiftsfri. Besparelsen vil dermed være på ca. 2 kr pr. kwh, når du kan nå at bruge den el dit anlæg producerer inden for en time. Med de nye regler vil det ikke længere være muligt at “gemme” overskudsproduktionen i el-nettet fra sommer til vinter, men til gengæld vil overskudsproduktion blive afregnet til en mere fordelagtig pris på 1,30 kr/kwh mod tidligere 60 øre/kwh. Pristillæget ydes i en periode på 10 år, hvorefter du vil få markedsprisen på el.

Der har op til vedtagelsen af de nye regler været stor bekymring for, at de nye regler ville gøre det mindre attraktivt for private husejere at investere i solceller. Det har imidlertid vist sig, at der stadig er god økonomi i at investere i et solcelleanlæg, for de nye regler er stadig meget fordelagtige. Priserne på solcelleanlæg har desuden været faldende hvilket delvist opvejer ulemperne ved de nye regler.

Køb dit solcelleanlæg nu og få den højeste afregningspris på el
Hvis du allerede køber et solcelleanlæg i 2013 vil du kunne sikre dig den høje afregningspris på 1,30 kr/kwh. I årene fremover vil pristillægget falde med 14 øre/kwh hvert år.

Økonomien i et solcelleanlæg vil med de nye regler være sikret af den høje afregningspris på overskudsproduktion, men derudover kan der være stor forskel i økonomien fra anlæg til anlæg, fordi der også er en række andre faktorer som er afgørende for totaløkonomien i et anlæg.


I forbindelse med din investering i solceller bør du derfor overveje følgende:

  • Hvor meget ønsker du at investere i et solcelleanlæg?
  • Hvor mange m2 har du til rådighed på taget?
  • Hvilken taghældning og orientering har din tagflade?
  • Hvad er din forventning til solcelleanlæggets tilbagebetalingstid
  • Hvad er din forventning til indtjening efter solcelleanlæggets er tilbagebetalt?

Det kan være en god idé at få en solcellekonsulent til at lave en individuel beregning af økonomien i dit solcelleprojekt.

Skriv et svar