Trenden har de seneste år ikke været til at tage fejl af. Flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse. Der er dog stadig lidt flere der vælger en erhvervsuddannelse, men stigningen til gymnasierne har i følge undervisningsministeriet været på over 50 procent de sidste ti år.
Hvorfor står gymnasiet så stærkt i forhold til at tiltrække de unge?
Der er nok flere årsager til den store søgning mod gymnasierne. En væsentlig årsag er uden tvivl, at gymnasierne har formået at tilbyde de unge et interessant læringsmiljø, hvor de unge bliver udfordret både fagligt og socialt.
Gymnasiet handler ikke kun om at lære et givent pensum. Det handler i lige så høj grad om at blive et helt menneske, der kan fungere i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge med andre mennesker. Styrken ved gymnasiet er derfor, at det er en ungdomsuddannelse, der både giver nogle faglige kompetancer og i lige så høj grad er en dannelsesrejse, der kan forberede den enkelte til at fungere i en moderne verden, hvor morgendagens krav måske hverken er kendte eller definerede på nuværende tidspunkt.
Gymnasiet handler både om at bruge hovedet og udvikle sig personligt
Kravet om at kunne omstille sig og tænke nyt er et vilkår i den moderne verden. Intet forbliver statisk ret længe af gangen. Det gælder både samfundet og arbejdsmarkedet, hvor kravene konstant ændres og skærpes. Gymnasiet kan være med til at give en ballast i form af almen dannelse, evnen til at kunne tænke kritisk og selvstændigt, evnen til at kunne håndtere nye krav og evnen til at kunne samarbejde med andre. Gymnasiet er dermed ikke bare en skole hvor der fyldes viden i hoved på eleverne, men et sted hvor rammerne er tilstede for læring og reflektion.