Telenors 4G-lancering giver bedre dækning

Telenors længe ventede lancering af 4G er nu en realitet. Lanceringen vil få stor betydning for kundernes oplevelse af hastighed og dækning, både for de nuværende kunder med 3G telefoner og for alle, der skifter til en af de nye 4G smartphones.

Forbedringen af hastighed vil indirekte komme kunderne på 3G-netværket tilgode fordi der i takt med skiftet til 4G vil blive skabt mere kapacitet på det eksisterende 3G-net.
Lanceringen af 4G har ifølge Telenor bevidst været udskudt i forhold til den oprindelige plan. Dette skyldes at man i forbindelse med lanceringen har ønsket, at være klar med de rigtige produkter til kunderne. Beslutningen har været et klart signal til alle de loyale kunder om at de er værdsatte. Telenor skriver bl.a. følgende i en pressemeddelelse d. 20 marts 2013 i forbindelse med åbningen af det nye 4G:

”Telebranchen har haft en tendens til at glemme sine gode, loyale kunder. Det ønsker vi at gøre op med. I første omgang ved at hjælpe vores eksisterende kunder over på 4G ved at give dem et ekstra tilskud til 4G-parat hardware. Princippet om at give vores eksisterende kunder særbehandling rækker selvfølgelig længere end det, og det vil være tænkt ind vores kampagner fra nu af,” siger Marek Slacik.

Billige smartphones til de loyale kunder

Som en ekstra bonus til de loyale Telenorkunder, giver Telenor også alle eksisterende mobilkunder med en 4G telefon adgang til det hurtige netværk. Lanceringen af 4G følges desuden op af en række gode tilbud i den kommende tid. For eksisterende kunder drejer det sig f.eks. om 300 kr mere i tilskud til fx en ny 4G-parat smartphone og samtidig oprettelse eller forlængelse af abonnement. Eksisterende kunder får også ekstra tilskud til køb af USB-modem (mobilt bredbånd til bærbar pc) ved samtidig oprettelse eller forlængelse af abonnement.

Kilder:
http://newspublicator.dk/e10/parker/pm/cf9502668f306031/em608416/view/

http://ing.dk/artikel/endelig-nu-er-telenor-ogsaa-klar-med-4g-157240

http://www.telenor.dk/privat/kundeservice/kundeservice/mobil/daekning/?icid=forside-banner-ks-daekningskort-marts13


Vil du være blogger på Dansk Handel og Erhverv?
Vi tillader oprettelse af profil og udgivelse af egne artikler på sitet. Vi kræver blot at du overholder vores retningslinjer.
Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *