Der er mange gode grunde til, at du bør lære at yde førstehjælp. Indledningsvist er det vigtigt, at du kan hjælpe dine medmennesker i nød, så disse ikke skal leve med varige mén eller potentielt omkomme eksempelvis grundet et hjertestop. Der er mange mennesker, som er bange for at udøve førstehjælp, når de står i situationen – de frygter blandt andet, at de ødelægger ribbenene ved hjertemassage. Selvom det sandsynligvis ikke sker, bør du tænke over, hvad der er værst; ødelagte ribben eller døden? Svaret giver sig selv, og derfor er det bare om at træde til, hvis der er behov for førstehjælp – du skal gøre rigtig meget forkert, hvis du skal forværre situationen.
Hjælp dine kære og kolleger
Det er ikke alle, som tænker over det, men rent faktisk sker ufatteligt mange ulykker i hjemmet, hvilket egentlig giver god nok mening, når man tænker på, at det er her, vi oftest opholder os. Endvidere er nogle arbejdspladser forbundet med fysisk krævende eller direkte farligt arbejde, der gør, at der sommetider er behov for en person, der kan udøve førstehjælp. Eksperter anbefaler af samme grund, at du både sikrer dig, at dit hjem og din arbejdsplads er udstyret med førstehjælpsudstyr, så du kan holde skansen, indtil ”kavaleriet” (læs: ambulancen) ankommer til ulykkesstedet. Ordentligt førstehjælpsudstyr er en stor sikkerhed at have, som, selv hvis det aldrig bruges, kan være tryghedsskabende, bare man ved, at det er der.
Særligt på arbejdspladser, hvor risikoen er større for skader, bør der som udgangspunkt være adgang til rigeligt med førstehjælpsudstyr, så du kan stoppe forblødninger eller rense øjnene på en kollega, der har fået partikler eller skadelige væsker i øjnene. På nettet finder du et stort udvalg af førstehjælpsudstyr, som ikke koster alverden. På www.Savinglives.dk bliver der blandt andet forhandlet et meget stort og bredt sortiment af førstehjælpsudstyr – og der er ganske gode priser at finde på webshoppens store og brede sortiment.